Motorbåd med motorstop ud for Amager Strandpark
Vi bliver kaldt ud til et medlem som har problemer med sin motorkøling og derfor har kastet anker.
I det dejlige vejr finder vi hurtig den 23 fods motorbåd på den angivne position.
Da vi med havaristen på slæb sejler i retningen af Lynetten observerer vi en kitesurfer i vanskeligheder. Vores havarist kaster anker igen og vi afbryder aktionen kortvarigt for at hjælpe kitesurferen.
Efter vi har hjulpet kitesurferen fortsætter vi slæbet, og bringer havaristen sikkert til Margretheholms Havn.