
Motorstop efter en hel dag på vandet.
JRCC underrettede os om, at der lå en motorbåd med motorstop ved adveøreværket ud for møllerne.
Ejeren havde kontaktet 112, som henviste dem til JRCC. Vi modtog de nødvendige oplysninger og sendte et hold på fire mand afsted fra Køge Marina.
Vagthavende spurgte havaristen, om de var medlem af DSRS. Det var de ikke, men mens de lå for anker og ventede på vores ankomst, meldte de sig ind. 😊👍
Vi fastgjorde en hanefod og satte kursen mod Ishøj Havn, som også var deres hjemmehavn. Vi lagde dem til kajen, havde en god samtale og satte derefter kursen hjemover.