Sejlbåd med problemer med både sejl & motor.
Ejer af en 30 fod sejlbåd, som ligger vest for Farø - kontakter os direkte på vagttelefonen og beder om vores assistance til, at blive bugseret til Vordingborg Nordhavn, da han har problemer med sine sejl og er løbet tør for brændstof. Der bliver indkaldt en besætning, som hurtigt får rigget Rescue Ran til og sætter kurs mod havaristen. Fremme ved havaristen bliver der fartgjort et slæb og havaristen bugseres til Nordhavnen.
Da havaristen er lagt til ved mastekranen, kan Rescue Ran returnere til Masnedsund og gør klar til næste tur.