Snurrevådskutter med manglende køling øst for Gjøl
Havaristen kontaktede DSRS da han havde problemer med køling til hans motor. Han orienterede vagthavende om, at de ville gå mod Aalborg for sejl, da de ikke turde smide anker af frygt for ikke at kunne bjærge det igen.
Besætningen fandt havaristen på den opgivne position, og havaristen blev slæbt til Skudehavnen i Aalborg. Der blev anlagt sideslæb hvorefter havaristen blev lagt sikkert til kaj.
Det var en fin kutter med en kompetent skipper.