🚤 Søkadetter til undsætning! ⚓️
🚤 Søkadetter til undsætning! ⚓️
Vores søkadetter havde sammen med deres instruktører været på et spændende besøg på lodsstationen i Dragør, hvor de fik en rundvisning og en prøvesejlads i lodsernes imponerende båd. 🌊
Med helt perfekt timing – lige som vi havde forladt Dragør – modtog vores vagthavende et opkald om et af vores medlemmer, der lå med motorstop ved Trekroner.
Vi spurgte vores unge besætning, om de var klar til at prøve en rigtig assistancetur. Svaret var et rungende ja, selvom det betød, at de kom lidt senere hjem. 💪😊
Vi satte kurs mod havaristen, fik etableret et slæb og bragte speedbåden sikkert tilbage til Lynetten 🚤⚓️
Vores seks søkadetter løste opgaven med stort engagement, godt samarbejde og masser af gåpåmod. Det blev den perfekte afslutning på forårets kadetforløb – seks unge mennesker, der gik hjem med den gode følelse af at have hjulpet andre. 🙌
Og vores medlem med sine tre besætningsmedlemmer var naturligvis også glade for at være sikkert tilbage i havn. 🌊😊
Det er netop det, DSRS handler om: fællesskab, læring og hjælp til dem, der har brug for det. ❤️🛟

