Tabt stævn fra husbåd fundet og bragt i land
For en god uge siden hjalp DSRS Assens en forlist husbåd til Faaborg kran, hvor den kom på land efter at have tabt stævnen vest for Lyø. Båden blev siden gjort sejlklar, men dog uden stævn.
Den efterlyste stævn blev fundet og fortøjret ved Lyø havn. Her hentede DSRS Faaborg den onsdag og bugserede den til Faaborg, så den ikke var til fare for skibstraffikken og kunne genbruges.