Tov i skruen
Et større fartøj havde tabt et kraftigt hamp tov ved afgang. Tovet blev ikke samlet op, så da den efterfølgende motorbåd ville afgå Frederiksværk, fik den tovet i skruen, hvor ved skrue, gear og motor stod helt stille. Havaristen fik fat i molehoved og kunne hverken komme frem eller tilbage. Vi assisterede med at komme til kaj så tovet kan blive fjernet og der kan blive udført fornødne reparationer.

