
Tysk båd med motorproblemer
En tysk 12 meter båd havde fået motorproblemer omkring Middelgrunden og havde brug for hjælp til at komme i havn.
Vi afgik hurtigt to friske unge mænd (gennemsnits alder 71 år)med Rescue Njord fra Lynetten, vi var hurtigt fremme på stedet og fik kontakt med havaristen, bådføreren på Njord taler perfekt tysk og vi fik hurtigt en dialog i gang.
Vi besluttede i fællesskab at bugsere dem ind i Københavns havn hvor de i forvejen havde meldt deres ankomst og skulle være der i 4/5 dage og aktionen blev udført til ug. 😊
Efter endt aktion returnerede Njord til basen i Lynetten.