Welcome to Blowpenhagen
En amerikansk turist havde besluttet sig for at opleve vores vidunderlige by fra vandsiden. Og det er jo et smukt syn.
Men, som i alle de eventyr verden kender, skrevet af vores nationalhelt H C Andersen, skal vores helt så gruelig meget igennem, før han får sin prinsesse. For hans prinsesse havde nemlig sagt pænt nej tak til en romantisk sejltur i Københavns svar på gondoler. Hun mente, at det blæste for meget. Og med vindstød oppe imod de 20 m/sek kan man mene, at hendes observationsevne måske var en anelse mere klarsynet end den vores vores transatlantiske ungersvend besad.
Turen ud i medvind havde været det rene svir. Men ak og ve, da vores søhelt besluttede sig for at sætte kursen mod sin udkårne, havde Svanesøen rejst sig og blæste imod ham som et hornorkester på steroider.
Så selvom vores søhelt holdt ret kurs, lod farten en del at ønske. For at sejle i 20 m/sek modvind lod sig ganske enkelt ikke gøre.
Og for at gøre ondt værre, så kommer der et fartøj forbi, som laver en hækbølge på størrelse med Rundetårn. Og den hækbølge skyller vores sagesløse turist lige op på det kunstige rev foran Skuespilhuset. Og uheldigt nok er Rapunzel ikke på arbejde denne aften, så der er ingen skønjomfru med rebstige-lange fletninger, der kan komme den nu strandede Søhelt (som nok nærmere føler sig som Klodshans) til undsætning.
Så vi må jo sætte et sødygtigt hold, det kan rykke ud til den strandede turist.
Vi får trukket ham fri fra stenene, og samtidig kommer servicebåden fra gondoludlejningen og trækker vores ven hjem, så han kan komme tilbage til hotellet og fortælle sin kæreste, at hun nok havde ret i, at det blæste lidt for meget til en romantisk tur i de københavnske kanaler…
Så mon ikke de for altid vil huske Wonderful Blowpenhagen…
