26 fods motorbåd grundstød på Letten
Lyngby Radio anmoder DSRS Vordingborg om assistance til en 26 fods motorbåd, der er grundstødt på Letten øst for den nordlige Farøbro. Position 54° 57.347'N 012°01.536'Øst. DSRS Vordingborg indkalder besætning og Rescue Ran afsejler til havaristens position. Da det er højvandet lykkes det at få havaristen trukket fri uden besvær. Da havaristen har problemer med roret og skruetøjet skal han hjælpes i havn. Der rigges en slæbeline og havaristen bugseres til Vordingborg Nordhavn. Her fortøjes han sikkert og umiddelbart efter returnerer Rescue Ran til sin hjemhavn i Masnedsund.
