28 fods sejlbåd med sejl- og motorproblemer
JRCC beder DSRS Vordingborg om at hjælpe en 28 fods sejlbåd, der har problemer med både sejlføring og motor. Ligger i Storstrømmen mellem Farøbroen og Storstrømsbroen. DSRS Vordingborg samler besætning og gør Rescue Vordingborg klar til afgang. Havaristen kan observeres fra DSRS redningsstation. Rescue Vordingborg sendes af sted og er fremme ved havaristen inden for 10 minutter. Her gøres slæbetov klar og havaristen tages på slæb og bugseres ind til Masnedsund havn. Efter at have fortøjet havaristen til kajen sejler Rescue Vordingborg til sin plads i havnen.
