37 fods Bavaria sejlbåd med motorproblemer nær Bjørnsknude, Vejle Fjord.
Udkald #53 DSRS Juelsminde.
Mens vi afslutter dagens første udkald, indkommer et nyt så Rescue Freja afgår hurtigt fra Hou Havn og sejler sydover mod Vejle Fjord. .
En dansk 37 fods Bavaria sejlbåd med tysk besætning ønsker assistance til at komme ind i Juelsminde havn grundet motorproblemer.
Vi sejler dem i møde, og møder dem ud for Boestholt ca. 2½ sømil sydvest for Bjørnsknude.
Vi kaster tov over mens vi sejler på siden af sejlbåden der reber sejl let, en tricky og udfordrene manøvre da vi bliver suget længere ind mod sejlbåden end ønskeligt, men det lykkedes og vi slæber mod Juelsminde havn.
Vel ankommet til Juelsminde Havn lægges Freja med snuden mod en fortøjringspæl og havaristen trækkes manuelt ind på sin egen plads i havnen med hjælp fra vores landkoordinatorer som venter på broen.
Freja sejles om på sin vante plads via et langt stop ved tankandlægget, det har været en lang dag og der er brugt små 400 liter brændstof.
Efter en grundig vask og skylning af motorer, er stationen vært for en bid aftensmad til en træt og sulten besætning.