Eftermiddagstur til grundstødning ved Langø
En sejler i en Maxi 77 kontaktede os da han var gået på grund i nærheden af Peters Værft. Der blev hurtigt samlet en besætning og Rescue Liv afgik mod positionen. Havaristen meddelte at han havde ramt en sten med roret men tilsyneladende uden skade på roret. Maxi'en stod ganske let på grunden og Rescue Liv fik snart bragt sejlbåden fri.