Øget sikkerhed førte til uheld
En erfaren solosejler fra Nordjylland havde ankret op for natten langs den Sjællandske nordkyst. For at være ekstra sikker, så havde han forsynet sit anker med en såkaldt ankerbøje - en line, der går fra ankeret op til en bøje på overfladen. Den kan bruges til at markere ankeret og til at hjælpe med at få ankeret op hvis det sidder fast. Men da han skulle sejle her til morgen, så fik han linen fra ankerbøjen i propellen hvilket igen betød, at ankeret blev trukket ned under båden og han ikke kunne få det op i båden igen.
Han satte sine sejl og han var ud for Hornbæk Havn alarmerede han DSRS Helsingør, og vi sendte Rescue Heimdal ud med tre reddere, der i fællesskab med ejeren hurtigt fik fanget det løbske anker og herefter trukket båden trygt ind til Helsingør. Bådejeren var medlem af det norske RS, men ville melde sig ind i DSRS efter denne hjælp, som han kaldte "meget professionel". Vi takker for roserne og minder om at selv de bedste sejlere kan havne i problemer, så det er en dejlig tryghed at have DSRS i baghånden!