Motorstop
16 fods jolle med 2 personer ombord fik motorstop ca. 1 sømil NØ for Gåbense Havn. Ejer ringer direkte til DSRS Vordingborg og beder om assistance. Så snart besætning er samlet afsejler Rescue Vordingborg og er fremme ved havaristen inden for 15 minutter. Havaristen tages på slæb og bugseres ind til Gåbense Havn. Umiddelbart efter returnerer Rescue Vordingborg til hjemhavn.