
Motorstop på Øresund
Vi fik et opkald på vagttelefonen at en motorbåd med fire mand ombord havde fået motorproblemer, de lå og drev rundt ude omkring Middelgrundsfortet og havde brug for hjælp til at komme i havn.
Vi fik hurtigt sat en besætning på tre mand og afgik fra stationen på Lynetten med Rescue Njord mod havaristen.
Da vi var fremme ved havaristen fik vi hurtigt en trosse over til dem og kunne derefter bugsere dem sikkert i havn.