
Motorstop udenfor Trekroner fortet
Lørdag 28 Oktober, kl. 11.06 kommer alarmen fra JRCC; en 26 fods motorbåd med 1 person ombord har motorstop udenfor trekroner. Der er pålandsvind, men heldigvis fik han ankeret ud, og det fik fat, inden han drev på stensætningen. Vi fik hurtigt en stor besætning afsted på 5 personer, bestående af bl.a. nye aspiranter på stationen. De klarede opgaven perfekt! - vi fik 2 ombord hos havaristen til at hjælpe med slæbet. Han blev bugseret til Lynetten og var glad for vores hjælp - og vi tror på at vi har fået et nyt medlem til DSRS idag. Dagens billede er forresten taget af havaristen - så vi fik et andet perspektiv i loggen idag.