Nordmænd på grund ved Otterup
To norske kvinder havde egentlig planer om at lægge for anker, men da vinden friskede op, forsøgte de at komme ind i Otterup Havn efter mørkets frembrud. Den er heller ikke helt nem, og det endte med, at de stod på grund 100 meter fra havnen. Opkaldet kom til os kl. 01.00 fra Lyngby Radio.
Vi fik hurtigt trukket dem fri, og hjalp dem til kaj i havnen. Og med en anbefaling til dem om at huske at gå en tur i det smukke område dagen efter, susede vi hjem med Hugin, og kunne fortsætte hvor vi slap med nattesøvnen.