Drivende sejlbåd observeret af anden båd i Sandbjerg Vig
Udkald #49 DSRS Juelsminde.
Alarmen kommer fra Lyngby Radio, da det er en tysk sejler der melder den ind.
Der er lidt forvirring omkring anmelders positions informationer, som viser sig at være på land.
Vi har dog lidt en fornemmelse af hvad det er for en båd det drejer sig om da vi har assisteret den tidligere ved en grundstødning nær Endelave.
Vi sejler ud og tager en kort snak med ejeren af båden der ligger for anker lige uden for Juelsminde havn, han mener ikke han driver eller har drevet, han har da også anker ude med lang kæde.
Vi finder også anmelder som også ligger for anker ganske kort derfra og tager også en snak med ham, inden vi afslutter aktionen og fortsætter vores ugentlige træning.
Hele aktionen er afsluttet på 25 minutter