Tysk 36 fods sejlbåd tog vand ind under Silverrudder
Udkald #72 DSRS Juelsminde.
Der indkommer rødt udkald fra JRCC til en tysk 36 fods sejlbåd der deltager i Silverrudder der er blevet påsejlet og har fået stort hul i siden og som følge deraf vandindtrængen.
Vi finder båden blandt virkelig mange kapsejlere.
Der sættes en redder over på båden der selv sejler mod Juelsminde for sejl med Freja som sikkerhedsbåd.
Freja bliver kaldt på ny SAR opgave (mand over bord) via Mayday på VHF kanal 16.
Sejlbåden fortsætter på egen hånd til Juelsminde, hvor den via kranen bliver løftet i stativ på land.
Stor tak til Juelsminde Havn for deres assistance ved kranen omkring midnat.